
NA kan være behjælpelig på mange måder;
Du er selvfølgelig velkommen til at kontakte os. Også gerne anonymt.
Hvis du er interesseret i at erhverve noget af vores litteratur, kontakt da Litteratur udvalget.
Har du selv problemer eller har du et arbejde, hvor du kommer i kontakt med narkomaner og derfor gerne vil vide mere om hvad NA kan tilbyde, så kontakt Helpline udvalget.
Lidt om NA
NA er for mennesker, der har problemer med stoffer og som gerne vil holde op.
NA fungerer som et fælleskab, der bygger på selvstyrende og
økonomisk uafhængige møder, der er en form for
selvhjælpsgrupper. På disse møder hjælper vi hinanden til et stoffrit liv ved at dele styrke, håb og erfaringer.
NA er bygget op omkring
nogle principper og traditioner, som er et forslag til en
måde hvorpå der kan opnås vedvarende bedring fra aktiv
afhængighed af stemningsændrende stoffer.
Vi forholder os til det
at komme sig efter aktiv afhængighed gennem vores program,
og har i øvrigt ingen mening om andre spørgsmål.
Det eneste vi siger er,
at vi har en løsning der fungerer for os.
Erfaringer fra vores
grupper viser, at de der går regelmæssigt til NA-møder
forbliver clean.
Lidt om strukturen i NA.....
NA er et
verdensomspændende fælleskab organiseret i 113 lande, og i
Danmark er NA-grupper organiseret i geografiske områder.
OSKNA-Nordjylland er forkortelse for Område Service Komiteen
Narcotics Anonymous Nordjylland, og er det fælles forum for
NA-grupper i Nordjylland.
OSKNA-Nordjylland er tilknyttet landssamarbejdet RSKNA-DK,
som er forkortelse for Region Service Komitéen Narcotics
Anonymous Danmark, og er det fælles forum for alle NA-Område
Service Komitéer i Danmark.
Denne side oplyser med vores egne ord om hvad NA ér og står for.
Oplysningerne kan suppleres med beskrivelser fra officiel NA-litteratur her